Design: Verner Panton
Nyhed fra Louis Poulsen – Panthella Originals.
I år kunne den danske designer og arkitekt Verner Panton være fyldt 100 år. I den anledning introducerer Louis Poulsen Panthella Originals – en kollektion designet i de oprindelige Panthella-farver fra 1970’erne.
Kollektionen er en hyldest til Verner Pantons designarv og hans innovative tilgang til farver og lys, hvor Panthella-lampen fra 1971 med sin ikoniske form og bløde lysrefleksion er indbegrebet af dette.
De nye farver vil være tilgængelige på varianterne Panthella 160 Portable og Panthella 250 Portable og vil være at finde hos Lysmesteren Esbjerg i løbet af foråret.